Lærervejledning
Om Samfundsfaget.dk
Det er vores mål at skabe en undervisningsportal, der tilvejebringer eleverne viden om samfundet og dets historiske forandringer, og ruster dem til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.Samfundsfaget.dk giver derfor eleverne en grundig introduktion til de centrale samfundsfaglige begreber og problemstillinger. Hensigten er, at de gennem arbejdet med de forskellige artikler opnår en forøget viden og forståelse af det samfund, som de selv er en vigtig del af. Samtidig skal portalens aktiviteter stimulere elevernes evne til at tænke i samfundsfaglige baner og åbne deres øjne for, at de selv er aktive medskabere af samfundet. I forlængelse heraf skal aktiviteterne lære eleverne at forholde sig kritisk undersøgende og reflekterende omkring den samfundsskabte virkelighed. På den måde vil eleverne få en forståelse for samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og tendenser.
Til læreren
I menupunkterne til venstre kan du læse mere om tankerne bag Samfundsfaget.dk, portalens struktur, artiklernernes opbygning og indhold. Du kan bl.a. se, hvordan vi inkorpererer Fælles Mål 09 i arbejdet med Samfundsfaget.dk. Endvidere kan du finde hjælp til, hvordan faglig læsning kan benyttes i undervisningen, ideer til forskellige arbejdsformer samt forslag til årsplaner til de forskellige klassetrin.