Afgangsprøver

Clio Onlines afgangsprøver kan kun ses af lærere med uni-login. Eleverne har således ikke adgang. Prøverne vil komme til syne i menuen til venstre, når du er logget ind. På nuværende tidspunkt er der 35 afgangsprøver tilgængelig.

Få adgang til afgangsprøverne

Afgangsprøverne på Samfundsfaget.dk fungerer som et tilkøbsmodul. Når modulet er købt, bliver afgangsprøverne synlige i menuen til venstre.

Kontakt Salg på abonnement@clioonline.dk eller tlf. 42 60 60 85 for at høre nærmere.

Om vores afgangsprøver

Her kan eleverne prøve kræfter med aktuelle samfundsfaglige problemstillinger og vise deres faglige indsigt i samfundsfag ved hjælp af mundtlige afgangsprøver, der er dækkende for fagets slutmål. Prøverne kan både bruges direkte til folkeskolens afgangsprøve og som inspiration til, hvordan et prøveoplæg i samfundsfag kan se ud.

Det enkelte prøveoplæg består af tre spørgsmål, der skal besvares på baggrund af to til tre kilder. Kilderne har sammenhæng med opgivelserne inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Eleven har 40 minutters forberedelsestid. Prøven varer 20 minutter.

Afgangsprøverne ligger i en færdig pdf-fil, der er lige til at printe ud og lægge ind på det grønne bord.

Brug af film- og lydklip som kilder

Ved prøverne i samfundsfag 2012 vil det som noget nyt være muligt at benytte internetbaserede kilder, herunder film og lydklip. Samfundsfaget.dk hilser denne mulighed velkommen, da prøverne nu i højere grad kan afspejle den daglige undervisning, når der åbnes op for at have flere forskellige kildetyper repræsenteret.

Vi har derfor udviklet nye prøveoplæg, hvor der indgår filmklip som kilder. Kilderne skal ifølge ministeriet være tilgængelige både i forberedelses- og prøvelokalet, så eleven kan henvise til dem som dokumentation. Derfor ligger de både online og i et mp4-format, der er lige til at hente ned på computeren.

Af Anders Peter Nielsen & Anders Hyldig
Opdateret 17. april 2012

 

Denne side kan kun ses af abonnenter

Log på med

   
 
 
 
Log ind
 
Bliv klar til afgangsprøverne med samfundsfaget.dk.

© parema, 2008. iStockphoto.

Fakta

Du kan læse mere om afgangsprøven i samfundsfag i prøvevejledningen på Skolestyrelsens hjemmeside. Du finder den ved at klikke her.

Vidste du, at ...

redaktørerne på samfundsfaget.dk har flere afgangsprøver på vej?