Dette gratis undervisningsmateriale er blevet til i samarbejde mellem Clio Online og Foreningen Ansvarlig Presse med økonomisk støttet fra Ministeriet for Børn og Undervisning og tips- og lottomidlerne.

Ansvarlig Presse blev stiftet i 2006 af en række yngre journalister med det formål at styrke bevidstheden om mediernes rolle og ansvar i samfundet blandt såvel mediefolk som mediebrugere. Ansvarlig Presse har afholdt 350-400 workshops på folkeskoler og ungdomsuddannelser i hele landet i løbet af de sidste tre skoleår og har på den måde oparbejdet en enorm erfaring med formidling af medierelaterede emner.

Dette forløb har til hensigt at give eleverne indsigt i mediernes verden samt introducere eleverne til den rolle, medierne spiller i et moderne samfund, samt ikke mindst ruste eleverne til at blive bedre og mere kritiske medieforbrugere.

I forløbet skal eleverne skiftevis læse artikler og tilegne sig ny faglig viden samt omsætte denne til praksis: Først lærer eleverne eksempelvis om presseetik – hvorefter de i forskellige aktiviteter skal se på eksempler på manglende presseetik, diskutere emnet og "fælde dom" over det pågældende medie.

Undervejs vil eleverne læse og arbejde med emner som mediernes rolle og ansvar, gode nyheder, nyhedsproduktion, kildevalg, stereotyper i medierne og kontrollen med indholdet i bl.a. aviser og tv. På den måde kommer forløbet bredt rundt i flere samfundsfaglige områder af Fælles Mål, samtidig med at eleverne bliver bekendt med mange forskellige aspekter ved det særlige ansvar, som pressen har i et demokratisk samfund.

I forløbet er der fokus på elevernes evne til at formulere, formidle og argumentere velbegrundet for deres egne og andres holdninger. Eleverne får trænet deres kommunikative færdigheder samt evnen til at reflektere over egne og andres værdier og holdninger. Det skal bl.a. være med til at forberede dem på et aktivt liv med mange forskellige medietyper.

I forbindelse med forløbet kan det anbefales at booke rollespillet ”Journalist for en dag”, der udbydes af Jyllands-Posten. Rollespillet foregår i Jyllands-Postens interaktive besøgscenter, hvor eleverne skal interviewe, tage stilling til kilders troværdighed, sammensætte artikler og meget mere. Rollespillet er meget populært, så det anbefales, at man skal bestille i meget god tid. Du kan bestille tid på Mediariets hjemmeside.

Forløbet kan sagtens følges i et træk, men også med fordel deles op i to selvstændige forløb.

• Hvad er en god nyhed?
• Hvordan påvirker medierne os som mennesker gennem livet?
• Hvilke journalistiske virkemidler findes der, og hvordan virker de på modtageren?
• Hvad er forskellen på ”god” og "dårlig" journalistik?
• Hvordan udvælges og bruges kilder i medierne?
• Spiller økonomi ind på kvaliteten af journalistikken?
• Skal medierne være etiske?
• Hvad er god medieetik?
• Hvad er mediernes opgave i et demokratisk samfund?
• Hvad gør et medie troværdigt og utroværdigt?
• Hvorfor og hvordan opstår der nogle gange stereotyper i medierne?
• Hvordan kan man undgå stereotyper i medierne?
• Hvordan kan medierne påvirke den enkelte danskers holdninger?
• Hvor langt må medierne gå i jagten på den gode historie?

Sådan virker medierne

1. Start forløbet op med dele klassen i grupper på fire. Udlever en avis til grupperne (gerne forskellige aviser) og giv dem fem minutter, hvor de skal komme på alt, hvad de ved om avisen/aviser. Mind dem om, at de skal tænke indhold, layout, fokus på historier o.a. Her kan du også vælge en samtidig skrivetur om aviserne. Lad grupperne kort fremlægge deres avis på skift.
2. Læs temasiden Sådan arbejder medierne, og tal kort med eleverne om nogle af problemstillingerne. Lad dem vælge fire af dem ud, som I skriver ned og hænger op over tavlen. Det er nu klassens fokusområder i dette forløb.
3. Læs Hvad er en nyhed?
4. Lav Hvad er dit eget nyhedsforbrug?
5. Læs Journalistiske virkemidler.
6. Lav Kan en historie blive for god?
7. Læs Sådan arbedjer en journalist.
8. Lav Journalist på Borgen.
9. Lav en BINO, der viser nyhedskriterierne.
10. Læs Konfliktstof i medierne.
11. Lav Hvordan serveres konflikterne på tv?
12. Læs Repræsentativitet og kildevalg.
13. Lav Brugen af ekspertkilder.
14. Del elever ud i ekspertgrupper og lad grupperne arbejde med følgende aviser:
    1. Politiken.
    2. Jyllands-Posten.
    3. Ekstra Bladet.
    4. En lokalavis eller lignende fra skolens nærområde.
15. Eleverne skal fortælle kort om bl.a. avisernes:
    1. Historie.
    2. Primære målgruppe.
    3. Vinkling på artikler og indhold.
    4. Hvilke kilder bruger aviserne.
16. Lav Mediernes brug af indvandrere som kilder.
17. Afslut forløbet med at kigge på de problemstillinger, som I valgte at arbejde med i starten. Er I blevet klogere på dem undervejs?

Mediernes rolle og ansvar

1. Udlever et argumentationsark med påstanden "De danske medier er meget ansvarlige". Mind eleverne om, at de løbende skal skrive argumenter for eller imod påstanden på deres ark.
2. Læs Presseetik.
3. Lav Danmarks exit fra Irak.
4. Læs Mediernes magt.
5. Lav Redaktør for en dag.
6. Læs Mediernes ansvar.
7. Lav Skal medierne mere end at sælge aviser?
8. Læs Stereotyper i medierne.
9. Lav Minoriteter og medier.
10. Læs Medier og manipulation.
11. Lav Billedmanipulation.
12. Lad eleverne skrive et essay, hvor de kommer med deres holdninger etc. til indholdet af de ovenstående artikler og dansk presse som helhed.
13. Læs De danske mediers troværdighed.
14. Lav Ciano - et reality-monster.
15. Læs Kontrollen med medierne.
16. Lav Hvem overvåger medierne?
17. Afslut forløbet med at lade eleverne selv udarbejde et sorteringsspil. Det kan enten være i grupper på fire eller fx parallelklasser "imod" hinanden.
    
    

Da adgangen til afgangsprøverne er bestemt af UNI-login, for at undgå at eleverne kan se dem før afgangsprøven, er siderne blokeret for personer, der ikke har købt Samfundsfaget.dk. Har din skole ikke abonnement og ønsker du at bruge vores afgangsprøver til Ansvarlig Presse, skal du blot sende en mail til andersh@[Fjern dette tekst]clioonline.dk. I denne mail skriver du din skoles navn og din eller din leders skolemail. Så sender vi de pågældende afgangsprøver i pdf-format, der er klar til at printe og ligge ind på det grønne bord. Vi beklager ulejligheden, men er samtidig nødt til at sikre os, at eleverne ikke kan se vores afgangsprøver.

I dette forløb dækkes følgende trinmål efter 9. klasse i Fælles Mål 2009 for faget samfundsfag:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer
• gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer, og give eksempler på, hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt
• give eksempler på brug af politisk retorik i den offentlige debat og forklare, hvordan politiske nyheder kan påvirke den politiske proces
• gøre rede for de rettigheder og pligter, borgeren i Danmark har efter grundloven
• gøre rede for ideen om retsstaten og borgerens retssikkerhed og diskutere betydningen af borgerens retssikkerhed i et demokrati

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• give eksempler på sociale klasser eller grupper og på sociale og kulturelle fællesskaber
• give eksempler på sociale institutioner og sociale normer
• give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund
• give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet
• reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet