Hvor forløbet Valgaften mere er ment som et alment forløb om folketingsvalg i Danmark, så er meningen med dette forløb at tage pulsen på Folketingsvalget 2011. Derfor er forløbet udbygget med aktuelle opgaver og aktiviteter, så eleverne kan leve sig ind i dansk politik i de kommende uger frem mod valget den 15. september 2011.

Noget af indholdet er også brugt i andre forløb, men er taget med i dette pga. aktualiteten i forhold til den nuværende valgkamp.

For at gøre forløbet så aktuelt som muligt kan du opfordre elever til løbende at følge med i politikernes statusopdateringer fra Twitter og Facebook. I den forbindelse er det også oplagt at opfordre eleverne til at deltage i debatter på Facebook eller i aviser.

• Hvordan foregår et valg i Danmark?
• Hvilke virkemidler bruger politikerne i en valgkamp?
• Hvad er kriterierne for en god valgkamp?
• Hvad er partiernes mærkesager?
• Er medierne politikernes med- eller modspillere under valgkampen?
• Hvilken rolle spiller spindoktorer i en valgkamp?

1. Start med gruppemindmap "Hvad ved vi om Folketingsvalg?".
2. Lad eleverne finde på forskellige påstande, som de ønsker at undersøge undervejs i forløbet (fx: "Det dansk valgsystem er skruet sammen, så alle har lige mulighed for at blive valgt" eller lignende). Mind dem om, at de løbende skal notere nye argumenter for eller imod deres påstand/e.
3. Se filmen Vejen til Folketinget.
4. Diskutér i klassen, hvilken mulighed I ville benytte og hvorfor.
5. Læs Folketinget (Danskhistorie.dk).
6. Læs Det danske valgsystem.
7. Læs Folketingsvalg.
8. Se filmen Sådan foregår et folketingsvalg.
9. Læs Medier, politik og spin.
10. Lav Hvad ved du om Folketinget?
11. Læs Hvad er et parti?
12. Se filmen Hvad er et politisk parti?
13. Læs Hvad er ideologi?
14. Eleverne skal nu ud i partier. Ideelt deles klassen i grupper, så alle partierne er med. I partierne vælges en formand og en sekretær, der har til opgave at henholdsvis styre partiet og holde orden på aftaler, papirer o.a.
15. Eleverne skal nu læse om netop deres parti, som de finder under de politiske partier. Arbejdes der tværfagligt kan eleverne læse mere om deres partis historiske udvikling på Danskhistorie.dk under Politik.
16. De skal også læse om partiets ideologi, som de finder under temaet De politiske ideologier.
17. Læs Politiske skillelinjer.
18. Gruppemindmap i partierne. Hvad ved vi om partiet, og hvad er partiets mærkesager.
19. Se filmen Når valget er udskrevet.
20. Læs Valgkamp.
21. Lav Stemmer til salg?
22. Læs Meningsmålinger.
23. Lav Meningsmåling.
24. Se filmen Dit kryds.
25. Som en del af elevernes ”valgkamp” skal de lave deres egne valgvidoer, men først skal de lave en Analyse af to valgfilm fra DF.
26. Hver partigruppe skal nu lave deres egen valgvideo.
27. Samtidig med elevernes arbejde med videoerne skal hvert parti fremstille en tale.
28. Lad eleverne vise deres partiers videoer på skift. Lav eventuelt en elev-karrusel, hvor ”partimedlemmerne” samtidig får lejlighed til at præsentere forskellige aspekter ved netop deres parti, ideologi, mærkesager, partiformand o.a.
29. Se filmen Løkke og Thorning i infight.
30. Partilederrunde i klassen. Partiformændene holder deres taler på skift. Brug nogle minutter per formand, så klassen kan stille denne spørgsmål til partiets holdning om dette og hint.
31. Lav en afstemning i klassen, og fordel folketingets 179 mandater til klassen partier. Er der fx 25 i klassen, giver en stemme 7,16 mandater.
32. Se filmen Efter valget.
33. Se filmen Sådan foregår en dronningerunde.
34. Partiformændene skal nu rundt og forhandle sig frem til et flertal på de magiske 90 mandater. Vinderen bliver de partier, der indgår i regeringen eller er regeringens støtteparti(er). Taberne er oppositionen. Diskutér i klassen, om jeres resultat ligger tæt på resultatet fra det rigtige folketingsvalg.
35. Opfølgning på de gruppemindmap, som eleverne lavede i starten af forløbet. Hvad ved de nu om valgkamp og folketingsvalg?
36. Afslut med gennemgang af elevernes påstande og argumenter. Vælg enkelte ud, som så fremlægger deres undersøgelser for klassen.

Der kommer minimum to afgangsprøver til dette forløb. De laves først endeligt færdige, når valget er overstået. Dette gør vi bl.a. for at resultatet kan indgå i vores overvejelser, når vi finder egnede kilder, problemstillinger og spørgsmål til afgangsprøverne.

I dette forløb dækkes følgende trinmål efter 9. klasse i Fælles Mål 2009 for faget samfundsfag:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer
• skelne mellem opfattelser, der betoner direkte og repræsentativt demokrati, og opfattelser, der betoner politiske rettigheder og politisk deltagelse
• gøre rede for begrebet parlamentarisme og for hovedtræk i grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark
• gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer, og give eksempler på, hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt
• give eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser
• gøre rede for hovedsynspunkter i de klassiske politiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialliberalisme, socialisme) og for hovedsynspunkter hos forskellige politiske partier i dag
• give eksempler på og forklare, hvordan politiske synspunkter kan være knyttet til social og økonomisk placering, til alder og køn og etnicitet og religion
• give eksempler på brug af politisk retorik i den offentlige debat og forklare, hvordan politiske nyheder kan påvirke den politiske proces
• gøre rede for de rettigheder og pligter, borgeren i Danmark har efter grundloven

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• give eksempler på væsentlige interesseorganisationer inden for de tre sektorer
• forklare sammenhængen mellem aktørers økonomisk position og aktørens interesser og ideologier i det danske og globale samfund
• redegøre for centrale velfærdsprincipper og velfærdsmodeller
• redegøre for, hvordan stat, regioner og kommuner varetager opgaver i forhold til den danske velfærdsstat
• redegøre for hovedprincipper i bæredygtig udvikling
• redegøre for centrale problemstillinger knyttet til sammenhænge mellem økonomisk vækst og miljø

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• give eksempler på sociale klasser eller grupper og på sociale og kulturelle fællesskaber
• give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund
• fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger
• give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet
• give eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner bidrager til børns og unges inddragelse eller marginalisering i forhold til samfundet
• reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet
• reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv
• anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter