Identitet og socialisering
Tema
Et gammelt ordsprog siger, at æblet falder sjældent langt fra stammen. Men hvad mener man egentligt med det? Ordsproget betyder, at børn ofte bliver ligesom deres forældre. Du bliver selvfølgelig ikke automatisk som dine forældre, men dine forældre har stor betydning for, hvilken person du udvikler dig til. Din far og mor har gennem din opvækst lært dig, hvordan man skal begå sig i samfundet. De har fx lært dig, at man ikke må gå over for rødt og ikke må gå med fremmede hjem. På den måde lærer du både samfundets og familiens normer at kende.
Både samfundet og dine forældre er derfor med til at påvirke din identitet, men din personlige identitet bliver i lige så høj grad formet af de begivenheder og oplevelser, du gør dig gennem hele livet. På den måde er din identitet ikke en fast størrelse, men udvikler sig hele tiden. Man siger derfor også, at vi er med til at skabe en fortælling om os selv. Vi bliver altså til som hovedperson i en fortælling, der aldrig bliver helt færdig.
Arbejdsspørgsmål
- Hvem er jeg?
- Hvordan er jeg blevet til den, som jeg er?
- Hvordan opstår normer?
- Hvordan lærer vi samfundets normer at kende?
- Hvilken rolle spiller familien for dig?
- Hvad er social arv, og hvilken betydning har den?
- Hvilke værdier er vigtige for dig?
- Hvilke normer har du lært derhjemme?
- Hvilke roller indtager du i løbet af en normal dag?
Af Anders Hyldig
Opdateret 1. januar 2010
