Økonomien kan betragtes som et stort kredsløb, hvor alt er forbundet. Når du får et arbejde i fremtiden, vil du være med til at producere nogle varer eller tjenesteydelser. Du vil modtage en løn for dit arbejde, som du så kan bruge til at købe andre varer og tjenesteydelser. Mange af de varer, som de danske fabrikker fremstiller, bliver solgt til udlandet, men du køber sikkert også nogle varer, der er fremstillet i udlandet. På den måde flyder der hele tiden penge og varer ind og ud af Danmark.

Du kan imidlertid ikke bruge hele din løn på forbrug, fordi du skal betale skat til staten og kommunen. Skattekronerne går til at betale for velfærdsydelser, fx skoler, ældrepleje og hospitaler. Alligevel kan det være, at du har overskud til at spare nogle penge op og sætte dem i banken. De penge kan banken så låne ud til firmaer og enkeltpersoner, der har brug for penge til at investere i fx en ny fabrik eller en bil. På den måde hænger økonomien sammen i et stort kredsløb, og hvis man ændrer på noget et sted, vil det have følger andre steder.

• Hvilke aktører er der i det økonomiske kredsløb?
• Hvordan kan det være, at økonomien hænger så tæt sammen?
• Hvad er statens rolle i det økonomiske kredsløb?
• Hvad er forbrugernes rolle i det økonomiske kredsløb?
• Hvilke fordele og ulemper er der ved den danske økonomi, der er lille og åben?
• Hvad sker der i det økonomiske kredsløb, hvis alle lønninger stiger med 10 %?
• Hvorfor holder politikere og økonomer øje med, hvad der sker i det økonomiske kredsløb?