Medier, samfund og politik

Tema

Klokken er 6.30 og din mobiltelefon vækker dig til tonerne af den nyeste popmusik. Du åbner øjnene og griber ud efter fjernbetjeningen. Go'morgen Danmark toner frem på skærmen med en historie om hunde med adfærdsproblemer. Du snupper et hurtigt bad, hopper i tøjet og tjekker din Facebook profil fra mobilen samtidig med, at du spiser morgenmad og bliver opdateret af TV-2 Nyhederne i baggrunden.

Et hurtigt kig på uret – det er tid til at komme i skole. Du putter iPod’en i ørene, løber ned til bussen og snupper lige et eksemplar af MetroXpress med på vejen. – En helt almindelig morgen for en helt almindelig ung i Danmark. Derfor har danske unge også et af verdens højeste forbrug af medier. Medierne fylder meget i vores dagligdag, men hvordan påvirker de os?

Arbejdsspørgsmål

  • Hvordan påvirker medierne os?
  • Hvilken rolle spiller medierne i et demokrati?
  • Hvordan er dit forbrug af medier?
  • Mener du, at medierne altid lever op til rollen som demokratiets vagthund?
  • Hvordan kan medierne påvirke den politiske proces?
  • Hvad gør noget til en nyhed?
  • Hvad skal medierne? Oplyse eller underholde?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved statsejede medier?
  • Har vi en uafhængig presse i Danmark?
  • Hvordan dækker de danske medier et folketingsvalg?
  • Hvordan kan medierne påvirke danskernes holdninger?

Af Anders Hyldig
Opdateret 1. januar 2010

 
Det kan være svært at sortere i den enorme strøm af nyheder, som vi udsættes for hver dag.

© Pgiam, 2009. iStockphoto.

Vidste du, at ...

unge mellem 14-16 i gennemsnit bruger 10 timer om dagen på computerspil, internet, radio og tv?