Stereotyper i medierne
Medierne har et stort ansvar i forhold til at formidle viden om samfundet på en objektiv måde. Alligevel er medierne nogle gange med til at lave stereotyper og generaliseringer af forskellige grupper i befolkningen.
Mediernes stereotyper
En stereotyp opstår oftest, når man laver en forsimplet beskrivelse af en gruppe mennesker uden at tage højde for individuelle forskelle. Set i det lys bruger medierne stereotyper til at give læserne eller seeren en hurtig og generel forståelse af en person eller en gruppe mennesker. Det kan fx være i forhold til deres etnicitet, deres køn eller deres socialgruppe. Det farlige ved stereotyperne er, at de let bliver for generelle og alt for unuancerede. De mennesker, der beskrives, er ikke længere mennesker med forskellige egenskaber, men i stedet bare en del af en større gruppe.
Minoriteter i medierne
Mediernes brug af generaliseringer skaber forskellige stereotyper i mediebilledet. Stereotyperne kan både være positive og negative, men ofte er de negative. Specielt når det handler om minoriteter. Nogle af de mest udbredte stereotyper i Danmark er fx om romaer, der beskrives som utilpassede og for det meste som kriminelle. En anden meget brugt stereotyp er netop om "2. generations-indvandrer-drenge", der beskrives som ballademagere, der ikke vil være en del af samfundet. Andre eksempler er stereotypen om unge, der drikker meget, og den arbejdsløse, der ikke gider lave noget.
De negative stereotyper
Mange gange bruger medierne stereotyperne til at fortælle deres historier mere enkelt, så de ikke drukner i detaljer. Men andre gange vokser stereotypen ud af journalistens egne fordomme eller uvidenhed. Det vil sige, de beskriver en gruppe ud fra, hvad de tror om dem - og ikke ud fra hvad de ved. Og da de fleste fordomme er negative, bliver stereotyperne også negative.
Stereotypernes magt
Da medierne har så meget indflydelse i Danmark, får deres stereotyper også stor betydning i samfundet. Man siger, at mediernes stereotyper smitter af. Når Gellerupparken i Aarhus omtales som en ghetto fyldt med kriminelle unge, smitter det af på mange læseres opfattelse af stedet. Når Lolland beskrives som en del af Udkantsdanmark, beboet af bistandsmodtagere, smitter det også af. På den måde er medierne med til både at producere og reproducere stereotyper.
Af Lasse Telling Madsen
Opdateret 11. januar 2012
© Liselotte Sabroe, 2008. Scanpix.
Medielinks
Fakta
Stereotyper:
- Grønlændere er drikfældige
- Blondiner er dumme.
- Indvandrerdrenge er kriminelle.
- Romaer er tyvagtige.
- Bøsser er feminine.
Vidste du, at ...
udtrykket "den rådne banan", der også bruges om Udkantsdanmark, blev opfundet af Hanne Tanvig i 1990'erne, da hun skulle sætte fokus på udvikling i landdistrikterne? Hun har fortrudt det lige siden, siger hun.