Undersøg TV2’s måde at fremstille homoseksuelle på og diskuter, om der er grænser for, hvordan medierne bruger stereotyper.
Netlitteratur
DR's dramaserie har sat gang i en debat om mediernes arbejdsmetoder. Sundt, mener forsker, mens chefredaktør mener, at danskerne påvirkes af negative fremstillinger af branchen.
Det går godt i Danmark. Der er gang i den. Men i udkantsområderne er virkeligheden en anden. Mange steder er udviklingen gået i stå. Især den yngre generation flytter væk - ind til de store byer - og de kommer ikke tilbage.
I øjeblikket hører man hele tiden udtrykket den rådne banan i forbindelse med udkantsdanmark. Men hvad har rådne bananer med social armod at gøre?
TV 2 har lige haft premiere på en dokumentarserie om fire udviklingshæmmede. Jeg synes, folk selv skal se serien og tage stilling til, hvor grænsen går. Og tænke over, i hvor høj grad disse mennesker iscenesættes - eller ej - som børne-/klovne-/ofre-stereotypen.
’Drengene fra Indre Nørrebro’ skriver i en erklæring til danske medier, at urolighederne stopper nu. Men de mistænker stadig politiet for at være dybt racistiske.
Det fører til flere ildspåsættelser, når DR bringer et indslag med en 17-årig dreng, der fortæller, at der er mere ballade på vej. Det mener Københavns Politi.
Her følger den erklæring, som en gruppe unge fra Nørrebro har forfattet for at forklare urolighederne i bydelen.
Mediernes fremstilling af flygtninge og indvandrere er for negativ, og det præger danskernes holdning, mener eksperter.
Selv om folk ikke har relationer til Gellerupparken, Toveshøj eller Trigeparken, har de et dårligt indtryk af de udsatte boligområder.
Teenagere fra minoriteter har så stor mistro til medierne, at fire journalister med indvandrerbaggrund vil opmuntre flere unge med minoritetsbaggrund til at søge ind i mediebranchen. De tilbyder at besøge skoler for at fortælle om deres arbejde.
Otte unge drikker og horer sig gennem Marielyst og hele svineriet filmes.
Danske medier og etniske minoriteter står længere fra hinanden end nogensinde. I stedet for at bygge bro graver medierne grøfterne dybere ved at bekræfte stereotyper og fordomme om den voldelige indvandrermand og den undertrykte indvandrerkvinde.
Kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund er umiddelbart meget synlige i mediebilledet. Der er dog forskel på at være synlig i mediebilledet og på at få tildelt en stemme. Ofte tales der mere om kvinderne end med dem. De seneste år er de unge minoritetskvinder imidlertid begyndt at komme til orde i medierne, og dermed er der sket en vis nuancering af fremstillingen.
Med varm kakao, optog og koncert vil Blågårds Skole i morgen vise en anden side af Nørrebro.
Uvidenhed og fordomme om indvandrere både i medierne og blandt mange danskere kom på dagsordenen, da unge journalister med etnisk baggrund var på besøg hos 8.A på Tre Falke Skolen på Frederiksberg.
Indvandrerne føler sig i dag langt mindre diskrimineret på arbejdsmarkedet end for ti år siden. Til gengæld er deres oplevelse af diskrimination fra politikeres og mediers side vokset massivt, viser ny undersøgelse. »Hold nu jeres kæft og lad det køre af sig selv«, lyder opfordringen til Christiansborg-politikerne fra integrationskonsulent.
Alle sigøjnerkvinder kan spå, og både mænd, kvinder og børn stjæler som ravne. De stærke fordomme om sigøjnerne findes endnu. En samtale med en dansk sigøjner og et kig i sommerens aviser afslører stereotypernes standhaftighed.
Jyllands-Postens Mediarium er en interaktiv avisredaktion, hvor du og din klasse kan prøve at være journalister for en dag.
