Det er nyhederne, der fylder mest i de danske medier. Hver dag vælger journalister og redaktører, hvad der er vigtigt, og hvad for nogle historier, danskerne skal høre om.
Nyhedskriterierne
Journalistik er på mange måder et håndværk, hvor journalisten skal lære at spotte, hvad der kan være en god nyhed. Når redaktionen skal bestemme, hvad der skal fylde dagens sendeflade eller avissider, bruges de såkaldte nyhedskriterier som en slags facitliste til at finde frem til de "gode" nyheder og sortere de "dårlige" fra. Nyhedskriterierne består af fem forskellige journalistiske krav til en historie, der helst skal være opfyldt. Jo flere af kriterierne, der opfyldes af en historie, desto bedre en nyhed er det.
Aktualitet og væsentlighed
En god nyhed skal være aktuel og handle om noget, der sker her og nu. Det er det første nyhedskriterium. Men det er ikke nok, at nyheden er aktuel. Nyheden skal også være væsentlig. Når historien er vigtig for mange menneskers liv, er det kort sagt en bedre nyhed. Et eksempel kan være, når der udskrives valg. Det er en nyhed, der både er aktuel og betyder meget for danskerne.
Identifikation, sensation og konflikt
Muligheden for identifikation er også en vigtig forudsætning for en god nyhed. Hvis læserne genkender sig selv i historierne og fx tænker "godt, det ikke er mig, der er havnet der", bliver nyheden mere interessant og vedkommende for læseren. Den gode nyhed skal også helst rumme et element af sensation. Historien skal altså have noget, som overrasker eller chokerer læseren, eller på anden vis gør den fascinerende. Det sidste nyhedskriterium er, at historien skal have en eller anden form for konflikt. Det kan fx være mellem to personer, som det var tilfældet, da Peter og Amalie fra Paradise Hotel gik fra hinanden.
Forskellig vægtning
De enkelte nyhedskriterier skal ikke ses isoleret. De fleste nyheder indeholder derfor ofte flere nyhedskriterier på samme tid, men det er ikke altid, at en nyhed rummer alle fem. Det afhænger lidt af, hvad det pågældende medie vægter højest. Ekstra Bladet vægter fx sensationskriteriet højt. Derimod er det sjældent, at en avis som Politiken jager sensationshistorier.
Nyhedstrekanten
Mange af de danske mediers nyhedshistorier fortælles efter den såkaldte nyhedstrekant. I nyhedstrekanten fortælles det vigtigste af historien først, og så bliver det mindre og mindre vigtigt, jo længere man kommer frem i historien. Der er også andre måder at fortælle nyheder på - fx med en reportage - men nyhedstrekanten er den mest brugte.
Af Lasse Telling Madsen
Opdateret 22. november 2011
© Steffen Ortmann, 2011. Scanpix.
Medielinks
Fakta
Aktualitet:
Hvorfor bringe historien netop nu?
Væsentlighed:
Hvilken betydning har det for læseren/seeren?
Identifikation:
Kan læseren/seeren identificere sig med emnet?
Sensation:
Er det overraskende og spændende?
Konflikt:
Er der flere modstridende synspunkter?
Vidste du, at ...
Danmarks mest læste avis er den gratis MetroXpress med ca. 440.000 læsere hver dag?