Repræsentativitet og kildevalg

Medierne skal være objektive, når de laver deres nyheder og historier. Derfor er det vigtigt, at journalisterne bruger de rigtige kilder, så alle sider af en sag kommer frem.

Kildetyperne og repræsentativitet

Det er journalistens ansvar at vælge de kilder, der kan fortælle en historie bedst muligt. Kilderne skal samtidig afspejle samfundet i Danmark, så der kommer en jævn fordeling af mænd og kvinder, social placering og etnicitet i medierne. På den måde skal medierne være med til at give et objektivt og dækkende billede af, hvordan samfundet i Danmark ser ud.

Erfaringskilde, partskilde og ekspertkilde

Journalister deler kilder op i tre typer. Den første er erfaringskilden, der har oplevet en historie og selv været der. Det kan fx være en kilde, der er blevet reddet ud fra en brand. Den anden type er partskilden, der har en personlig interesse i den historie, som journalisten fortæller. Det kan fx være en politiker, der har en sag, hun gerne vil have gennemført. Partskilder er ikke objektive, men giver udtryk for deres egne holdninger. Den tredje type er ekspertkilden, der ved noget særligt, om det historien handler om. En ekspertkilde skal holde sine holdninger for sig selv og give en faglige vurdering af sagen. Det er især forskere på universiteterne, der bruges som ekspertkilder.

Styr på kilderne

Når journalisterne ikke har styr på deres kilder, går det nogle gange galt. Journalisterne vælger ofte de samme kilder igen og igen, fordi de kender dem og ved, hvad de kan levere. Det betyder, at journalistikken ikke altid kommer til at afspejle samfundet i Danmark. Fx er der mange flere danske mænd i medierne end kvinder. Og selvom indvandring og integration er højt på mediernes dagsorden, så bruger danske medier sjældent indvandrere som kilder. Andre gange sker det også, at journalisterne ikke er kritiske nok over for kilderne. Det kan fx ske, hvis journalisten deler kildens syn på sagen. De er ''i lommen'' på kilderne, siger man.

Rod i kilderne

Nogle gange bruger journalisterne også kilderne forkert. Hvis de fx lader en partskilde udtale sig som en ekspertkilde. I foråret 2011 kritiserede tidligere udviklings- og integrationsminister Søren Pind professor Marlene Wind for at udtale sig politisk i stedet for at udtale sig som ekspert. Helt slemt er det, når journalister selv opfinder kilder. En journalist på avisen Information blev i 2011 fx taget i at citere en mand, der var død tre år tidligere.

Af Lasse Telling Madsen
Opdateret 11. januar 2012

 
Aktiviteter   Læs mere   Litteraturliste   Oplevelser

Quiz om repræsentativitet og kildevalg

Mediernes brug af indvandrere som kilder

Undersøg og diskuter mediernes brug af indvandrere som kilder.

Brugen af ekspertkilder

Undersøg og diskuter rammerne for brugen af ekspertkilder i medierne med udgangspunkt i sagen om Marlene Wind og Søren Pind.

Journalister har i særlige tilfælde mulighed for at beskytte deres kilder. Fx afgjorde Højesteret i februar 2010, at journalisten Rasmus Tantholdt (tv.) ikke [...]

© Keld Navntoft, 2011. Scanpix.

Fakta

Erfaringskilde:
En, der har oplevet historien.

Partskilde:
En part i en konflikt, fx en politiker.

Ekspertkilde:
En, der har en faglig viden og derfor udtaler sig om et emne.